Sanne i Statsskoven

Statskovsjagt d.3-12-2013
En lille beretning om en dejlig og oplevelsesrig jagtdag i Klosterris Hegn og Gurre Vang i Hornbæk.
Dagen startede kl. 9. Parolen lød som følger, der må skydes råvildt og ræv.. Derefter blev vi delt op i 3 skyttehold og 3 driverhold.. Hvert hold med en skytteleder.. så blev der sagt knæk og bræk og så kørte vi afsted.. Min første post var ved et stort træ, så jeg havde en god mulighed for at gemme mig bag det. Mit skud område var en lille smuk lysning, med en hel del veksler, så der var rig mulighed for at der måske kom noget forbi.. Det gjorde der også efter en times tid, nemlig to hinder og en kronhjort med 6 flotte ender.. og det var så det hvad hovdyr angår.. For lidt efter kom der en flagspætte flyvene og satte sig i det træ jeg stod op af.. WOW, tænkte jeg, og stod helt stille, da jeg aldrig har set sådan en så tæt på før. Men den var ikke særlig glad for at jeg stod op af dens træ, den kom i hvert fald MEGET tæt på, og var lidt truende i dens adfærd.. Så til sidst måtte jeg vifte lidt med hånden for at få den til at flyve væk.. umiddelbart derefter blev der blæst af, jeg blev hentet, og blev kørt hen til den næste post… Min næste post var inde i en ret tæt skov, så her var mine muligheder ikke så store for succes.. Men hold da fast der var masser af dyr at kikke på. Der var ingen rådyr på skudlinjen, men den flotteste fuldskuffel af en dåhjort perfekt til skud inde på en lille 40 meter, men ak nej vi måtte jo ikke skyde dåvildt, så efter 5 min gik han videre igen.. På den 1½ time såten varede så jeg ud over fuldskuflen, 3 råer, 2 lam og en lille buk.. Så var det tid til den sikre såt, her blev der serveret kartoffelmos og paprika gryde, samt drikkelse og en kop kaffe med småkager.. Efter en times pause samlede vi os i bilerne og kørte til den sidste såt for dagen.. Her tror jeg helt bestemt at jeg fik kongeposten.. WOW en udsigt.. Her havde jeg udsigt ud til vandet og et skudfelt på en 180* Efter ca. 20 min, kom der en rå med et lam løbene fra min højre side. Da de stoppede op lige foran mig 70 meter ude, tog jeg sikringen og sigtede direkte på lammet, jeg var et millisekund fra at trykke af da de bægge satte i løb igen, ØV ØV… Og lige bag dem kom der den hund som sandsynligvis havde skræmt dem i første omgang.. ØV BØV…. Det var så det, der kom ikke mere vildt forbi i den såt… jeg blev hentet og vi kørte hen til mødestedet hvor paraden skulle finde sted.. Det var en meget smuk parade. Den var lavet af gran og med 4 fakler. På paraden lå der ikke mindre ind 20 stykker råvildt, som var fordelt mellem 1 gaffel buk, 13 råer og 6 lam.. Der blev truttet jagtforbi og råvildtets død og så sagde vi alle tak for i dag..
Alt i alt en meget smuk og oplevelsesrig jagtdag.. En stor tak for invitationen til Torupsogns jagtforening og dermed også Hans Jørgen. Og ikke mindst en tak til skov og naturstyrelsen for et godt arrangement.
De bedste jule jægerhilsner,Sanne Henriksen