JÆGERFORUM d. 23/02 2023

Referat af møde i Jægerforum den 23. februar 2023

 

Mødedeltagere:

Jørgen Jacobsen – Hillerød jagtforening

Peter Vinding – Hillerød jagtforening

Anders Andersen – Dansk strand og landjagt, Hornherred

Jes Bell – Dansk strand og landjagt, Hornherred

Jens Mundt – Torup sogns jagtforening

Nicolaj Pedersen – Ramløse jagtforening

Claes Riishede – Ramløse jagtforening

Mogens Pedersen – Saxegaardens riffelforening

Lars Jens – Saxegaardens riffelforening

Ole Høyer – Asminderød-Grønholt jagtforening

Peter Hammershøj – Asminderød-Grønholt jagtforening

Bent Berhmann – HHK riffel

Frederik Bråthen – Gilleleje jagtforening

Christian Staunskær – Gilleleje jagtforening

Tino Capion – Slangerup jagtforening

Jens Christian Wortmann – Slangerup jagtforening

Poul Stralendorf – Græsted jagtforening

Sonny Hansen Alsønderup jagtforening

Tonny – Esrum jagtforening

Stone Sørensen – Esrum jagtforening

Jens Bjerregaard Christensen – Skovridder NST Nordsjælland

Niels Worm – Vildtkonsulent og skovfoged NST Nordsjælland

Magnus Lemvig Nielsen – Praktikant NST Nordsjælland (referent)

 

Dagsorden:

  1. Velkomst (JBC)
  2. Nyt fra enheden. (JBC)
  3. Enhedens jagter 2021/2022 (JBC)
  4. Jagtforeningsjagter (NEW)
  5. Nyjægerjagter (NEW)
  6. Nyt fra Hjortevildtgruppen (formand)
  7. Skydestiger og –tårne (NEW)
  8. Regulering af skadevoldende vildt (NEW)
  9. Opfølgning fra sidste møde (Alle)
  10. Eventuelt (Alle)

 

Velkomst

Jens Bjerregaard Christensen byder velkommen, gennemgår dagsordenen og lader alle præsentere sig.

Nyt fra enheden

Jens Bjerregaard Christensen indleder med en snak omkring hvad der rør sig på enheden, med vægt på nogle af de større projekter der er i gang på enheden.

Søborg sø.

Jens Bjerregaard Christensen orientere omkring Søborg sø projektet. Genopretning af søen, strækker sig over et 490 ha stort område. Området kommer til at blive et fantastisk fugleområde, et område med gode rekreative muligheder. Der bliver omtalt forskellige muligheder for jagtområder i syd og øst på projekt området.

Søborg sø projektet er godkendt af regering november 2016. Lige nu afventer NST at midlerne bliver frigivet. Indledningsvis er der afsat 92,8 millioner kroner, vurdering er at, der bliver brug får for 20-30millioner mere. Især på grund af anderledes jordbundsforhold, som giver væsentlige øgede anlægsudgifter. Det forventes at det tager det et ½-2 1/2 år før at, der er vand på alle de planlagte områder.

 

Urørt skov.

Et af regerings store projekter. Hvor plan er at, de meste løvskov som ligger øst for israndslinjen er blevet udlagt som urørt skov. Naturstyrelsen Nordsjælland har en stor andel af urørt skov. Man forventer fra NST at regering forsætter med disse projekter. Der vil være en 6 årig periode med savværkshugst, så savværker har mulighed for at omstille deres forsyningskæder.

Grønholthegn og Storedyrehave som dækker ca. 1300 ha, bliver forsat drevet naturnært, for at give Skovskolen Nødebo, muligheder for, til stadighed at uddanne skov og naturteknikere og lignende.

 

Naturnational parkerne.

NST Nordsjælland 2 naturnationalparker projekter i gang på deres arealer, Naturnationpark Gribskov samt Naturnationalpark Humlebæk skov og Teglstrup hegn.

I naturnational parkerne, er det nødvendigt med hegn for at skabe det fornødne græsningstryk. Med for skellige typer af græssende dyr. I Gribskov er det planen at der skal udsættes elge, kronvildt og stude. På det 1300ha store projektområde. Det nuværende græsningstryk er ikke højt nok til at skabe de dynamiker som der ønskes. Hegnet i Gribskov er projektet til 2,5m pga. de 8-10stk elge som skal udsættes. Sika vildt og råvildt skal kunne vandre ind og ud af hegnet forskellige steder.

Naturnational park Hellebæk skov og Teglstrup hegn,

Helsingør kommune har været meget aktive i processen omkring at, få Hellebæk naturnational park til at lykkedes. Kreaturhegningen skal fastholdes, udenom laves der en ny hegning hvor der skal udsættes kronvildt, hegnet bliver 2m højt. Arealet i Hellebæk bliver ca. 630 ha.

Nuværende regeringsgrundlag forsætter arbejdet med naturnational parkerne, det skal dog nedsættes nogle bestyrelser med medlemmer fra blandt andet kommunen. NST afventer stadig hvad dette i praksis kommer til at betyde. Ansvaret vurderes stadigvæk at ligge hos naturstyrelsen også selvvom der bliver udpeget bestyrelser for projekterne.

Der er forskellige holdninger til dette projekt, fra mangle forskellige grupper i forhold til hegnet og andre forhold. NST syntes at det er et spændende projekt.

Målet for projekterne er storskala forvaltning, eller open-endet naturforvaltning, med mål om at genskabe nogle af de naturlige processer. Det skal ikke være en dyrehave eller park, men et stykke urørt skov med et højere græsnings tryk.  Der bliver lavet basismålinger af mange parametre. Så man kan følge udviklingen.

Bekymringer fra forsamlingen om arealet i Gribskov naturnationalpark er for småt. I forhold til vildtet bevægelighed især elg. JBC fortæller at antallet er valgt ud fra en faglig vurdering af, blandt andet dyrlæger.

Naturstyrelsen Nordsjælland har oplevet et øget publikums tryk især under covid, Der er blevet opsat nye shelters og der er generelt gjort mere for friluftsliv og besøgende.

 

Ansvaret vurderes stadigvæk at ligge hos naturstyrelsen også selvvom der bliver udpeget bestyrelser for.

 

Enhedens jagter.

 

Gennemgang af afholdte jagter og afskydning for jagterne, sæson 2021/22 og 2022/23.

Afholdte jagter 2021/22

2 jagtforeningsjagter, 2 betalingsjagter, 3 kongejagter, 4 regulerings jagter, 2 nyjægerjagter.

Vildtstatistik 2021/22

Dåvildt: 176 (ældrehjort: 16, Spidshjort: 41, hjortekalv: 18, Då: 47, Smal-då: 27, Dåkalv: 27)

Kronvildt: 27 (Hjort: 1, Hjortekalv:4, Hind: 12, Smal-hind: 5, Hindkalv: 5)

Råvildt: 186

Andet: 47 (Ræv, hare og fuglevildt)

 

Afholdte jagter 2022/23

2 jagtforeningsjagter, 1 mink jægerjagt, 1 betalingsjagter, 3 kongejagter, 4 regulerings jagter, 3 nyjægerjagter.

 

Vildtstatistik 2022/23

Dåvildt: 153 (ældrehjort: 15, Spidshjort: 44, hjortekalv: 13, Då: 33, Smal-då: 25, Dåkalv: 23)

Kronvildt: 29 (Hjort: 1, Hjortekalv:5, Hind: 13, Smal-hind: 4, Hindkalv: 6)

Sika: 1

Råvildt: 152

Andet:  102 (Ræv, hare og fuglevildt)

Generelt har der været et fald i afskydningen.

Det fordoblede antal af småvildt skyldes kronprinsen har været mere på andejagte and året tidligere.

Ræve bliver sendt til undersøgelse, den er interessant fordi den er slut forbruger.

Desværre havde der været lav afskydning på betalingsjagten i 2022 kun 12 stykker vildt blev der nedlagt. Det havde NST gerne set været højere, også prisen på deltagelsen taget i betragtning. Desværre var der bare ikke noget der lykkedes denne dag.

Spørgsmål omkring reguleringsjagterne. NST forklarer hvem der deltager, de er en mulighed for at give tilbage til, de eksterne og interne kræfter som gør det muligt at, afholde sæsonen jagter.

 

Jagtforeningsjagter.

Jagtforeningsjagerne er en mulighed for at jægere udefra kan komme på jagt i statsskovene.

Antallet af pladser fordelt på antal medlemmer i foreningerne. De arealer hvor der bliver skudt mest er Freerslevhegn og Brødeskov. Derfor skiftes de forskellige foreninger til rotere om områderne. Sådan at, hvis en forening har været med i Freerslev/Brødeskov det ene år, Så er foreningen med i Grønesse/Ullerup det næste år. Opfordring fra NST til at tage hund med, især hvis denne er kompetent.  Husk at melde hvis hun medbringes.

Der bliver lagt op til et større engagement fra jagtforeningerne.

Nyjægerjagter.

Niels Worm gennemgår hvordan vi gennemfører nyjægerjagterne. Der er både et teoretisk element samt en praktisk del, der typisk byder på en 3-4 såter, hvor deltagerne både prøver at, være skytter samt drivere.

Anders Andersen udtrykker bekymring omkring de nye hurtige jagtkurser. Især det sociale aspekt kommer til at halte.

Der bliver argumenteret for at hvis man kan bestå jagtprøven, så må kurset været godt nok.

Hjortevildtsgruppen.

Formanden for Hjortevildtgruppen gennemgår af organisationen i gruppen og kommissorium for de regionale hjortevildts grupper.

Der bliver opfordret til at indberette det man skyder. Så der er et retvisende billede af afskydningen.

Påkørsler af kronvildt har været faldende. Der har også været et øget fokus på skiltning i forbindelse med trafiksikkerhed, et projekt med skilte der skifter farve ved belysning, har været i gang henover vinteren. Forskellige ting som flytter på kronvildtet bliver diskuteret. Især afgrøder som majs og roer tiltrækker kronvildtet og kan få vildtet til at vandre langt. Der bliver arbejdet på at få nye tal på trafik dræbte.

Lige nu er der et fokus på problemerne med dåvildt som spiser wrap plastik. Der bliver nævnt fra forsamlingen at, der har været plastik i samtlige dåvildt de har nedlagt.

Der er gang i et projekt med at indsamle kæber, kronhjorte større end spidshjorte. 2 tænder der bliver sendt til Norge for undersøgelse af alderen på hjorten.

Forslag fra forsamlingen om at få sendt noget skiltning ud til foreningerne, men det har været en træg proces med kommunen omkring tilladelser. Derfor har der været tilbageholdelse fra at dele skilte ud.

Fremtidige opgaver for hjortevildtgruppen. Råvildt forvaltning, bestanden kan være på vej ned af. Areal begrænsning på dåhjort og kronhjort større end spidshjort.

Fokus på fodring af hjortevildt, der bliver opfordret til at holde sig inden for de lovmæssige rammer. Det er noget som der er øget fokus på.

 

Skydetårn og stiger

Niels Worm informere om at, der er mange henvendelser omkring skydetårne og stiger til vildtkonsulenten, der er problematiske eller ulovlige. Opfordring til at melde dette til politiet. Udskiftning fra skydetårn til skydestiger er fordelagtig, især på grund af diskretion.

 

Gennemgang af reglerne omkring skydetårne og stiger.

Eksempel på ulovlige skydestiger og tårne bliver vist for forsamlingen. Kommunen bliver inddraget i forhold til at gøre det til en byggesag.

Der begynder at blive set automatiske foderautomater.

Regulerings tilladelser er noget der fylder rigtig meget, der er ansøgt om mellem 400-500 tilladelser siden 1 januar. Det er dog svært at få folk til at overholde præmissen for reguleringstilladelser. At der skal sættes skræmme midler op. Der bliver sat ind over for dette med øget kontrol, der er ansat flere folk i miljøministeriet til denne opgave. Ofte er det jægeren der ansøger som reguleringstillader og ikke ejeren. Forskellige forslag til skræmme midler til forelagt. Simple ting som Kapillærkasser i en snor på en stang, og olie tønder der bliver flyttet rundt sådan, så eksempelvis gæs hele tiden skal forholde sig til noget nyt. Kort bilag skal bruges ved ansøgning.

 

Opfølgning fra sidste møde.

NST stiller spørgsmål til forsamlingen omkring strukturen i jægerforummødet, om der skal laves om i måden det bliver afholdt. Der er opbakning til at fastholde den nuværende struktur i forbindelse med jægerforum.

Ønske omkring en general rapportering af de forskellige typer vildts tilstand.

Snak omkring pfas og forureningen omkring colstrupgrunden.