Torup Sogns Jagtforening var igen i år med til julemarked på Grønnessegaard. I år havde foreningen lørdag opvisning med jagthunde og en professionel bue skytte om søndagen. Begge dage blev der forlagt et stykke dåvildt, og der var salg af diverse varer. Desuden skydning med bue og pil, luftbøsse samt lasershooter. Standen blev besøgt af rigtig mange mennesker (tak for det), selv om vejret godt kunne have vist sig i bedre humør. Formanden vil gerne takke alle dem, som ligger et kæmpe arbejde i foreningens regi. Nu er julen ved at nærme sig og bestyrelsen for Torup Sogns Jagtforening vil gerne ønske vores medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand

Den 17-10-2015 havde Torup Sogns Jagtforening lerdueskydning, på Kongsgården.

Foreningen havde købt en ny kastemaskine, som vi fik afprøvet i dag. Birger Jørgensen har monteret den sammen den anden maskine, vi har på vores egen trailer, så nu bliver der kastet bagud og til siden. Vi havde let dis men tørvejr og ingen vind, så det var perfekt. Jeg kan som formand glæde mig sammen med bestyrelsen og frivillige, at der så kommer dejligt mange skytter ud for at prøve, at ramme en lerdue, det er super. Vi solgte 29 serier på den store vogn og 35 serier på den lille og det var stort set, hvad vi kunne nå.

Vinder på den store vogn blev Niels Jensen. Vinder på bagduer/sideduer blev Christian Ramløse. Foreningen kørte et lotteri over vores jagter i Statsskoven. Vinder til en hagljagt, blev Arne Larsen og vinder til 2 riffeljagter blev Kaj Illemann og Christian Clausen. Stort tillykke med det. Tak til alle deltagere og hjælpere. Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Torup Sogns Jagtforening havde drivjagt på ræv lørdag den 26-09-2015.

Der var kommet 18 skytter og hunde folk til parolen. Jægerne skulle med rundt på 4 såter, hvor vi så råvildt, fasaner,  duer, harer og et enkelt stykke kronvildt! Det er et stort dyr, når det passerer på 8 meters afstand. Der var desværre ingen ræve hjemme på dagen.

Vi havde solskin og blå himmel, hele vejen rundt. Efter paraden havde Verner Jensen lavet kogesild samt røde sild til formanden, dem har han dog svært ved, at have i fred. Tak til alle medvirkende for en hyggelig dag.

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand

d. 12-09 2015 Lerdueskydning på KongsgårdenTorup Sogns Jagtforening havde igen godt vejr til vores skydning efter lerduer. Der var desværre ikke så mange jægere, som havde fundet vej til vores skydning, men trods dette faktum fik vi dog solgt 31 serier til den store skydevogn og 21 til bag/sideduer og skytterne havde ingen ventetid. Bestyrelsen syntes stadig, det er vigtigt, at man kommer ud og træner op til starten af en ny jagtsæson, så vi er igen klar med kastemaskinerne på Kongsgården den 17-10-2015. Vinder på den store skydevogn blev Henrik med 21 træf af 24 mulige. Vinder på bagduer/sideduer blev Lasse Jørgensen med 15 træf af 16 mulige. Der var præmier til dem der vandt sponseret af Hubertushuset i Ringsted. Tak for det. Der skal lyde en stor tak til alle medvirkende.

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand.

Torup Sogns Jagtforening havde en lerdueskydning lørdag den 11-04-2015 på Ellingegaard.
Vi havde flot solskin og op til 20 graders varme, så det var super. Der kom ca. 25 skytter forbi for at prøve de 2 baner vi havde sat op. Maskinerne stod lidt anderledes end de plejede, så der var lidt udfordring i duerne, det var sjovt. Efter man havde skudt havde Allan og Helle øl/sodavand og en varm pølse, som man kunne hygge sig med .
Vinderen på den store skydevogn blev Lasse Jørgensen med 22 træf ud af 24 duer.
På bagduer/sideduer var der 2 skytter, som skød 15 af 16 duer og de havde brugt samme antal skud, så de får hver en lille præmie. Tillykke til vinderne og stor tak til skytter samt med hjælpere, for en hyggelig dag.
 
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen
Formand.

Torup Sogns Jagtforening havde deres første drivjagt i det nye år . Vi var 30 jægere , som var mødt frem i regn og rusk ( det var super med så mange deltagere ) Vi drev 4 såter og vi fik skovlen under en ræv på lossepladsen . Resten af turen så vi en del råvildt og snepper , men stort set ingen fasaner . Efter jagten var der kalvesteg med det hele samt kaffe og kage . Tak til alle . 
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen