Oktoberjagt af Ulla og Stine
Oktoberjagt
Godt klædt på og fulde af forventninger sidder vi i hver vores stige på vores lille revir i Gerlev, om morgenen d.1oktober.
Vi (Stine og Ulla) har haft vores lille ”kællingekonsortie” i et par år og har indtil nu kun skudt bukke. Planen var derfor at nu skal vi have skudt nogle lam og råer.
Stine fortæller:
Morgenen er meget diset, men spændingen er ikke mindre af den grund. Vi har ikke siddet længe før Ulla sender en sms om rå og lam. De kommer ganske rigtig ud på marken, hvor de roligt går og esser. Vi har begge 2 glæde af dem rigtig længe. Men ingen af os føler dog trang til at skyde, de får lov til at nyde en dejlig dag.
Vi tager turen igen om eftermiddagen, men her sker der absolut ingenting. På vej hjem bliver vi enige om at næste dag skal der ske noget. Så på med vanten.
Om morgenen 2. oktober er vi klar igen. Det er om muligt endnu mere tåget end i går, men vi håber solen snart får magt.
Stine fortæller:
Da tågen omsider begynder at lette, efter en lille time, ser jeg 2 dyr der kommer ud af tågen, til venstre for mig. Jeg tager riflen op, og får det dyr i fokus som står tættest på, og i en rigtig god vinkel. Jeg tager sigte, afsikrer og så går skuddet og dyret forender. Det andet dyr er væk, jeg ser ikke hvor det forsvinder hen. Først nu kommer feberen, jeg kan hverken sende sms til Ulla eller få stigen til at stå stille, mit hjerte hamrer bare derud af.
Da vi kommer frem til dyret viser det sig at være en smalrå, så hvad det andet dyr er vides ikke. Det er ikke hendes lam, selvom det så noget mindre ud
Vi beslutter at tage på jagt igen om aftenen. Vejret er stadig fantastisk og det ku` jo være….Godt klædt på og fulde af forventninger sidder vi i hver vores stige på vores lille revir i Gerlev, om morgenen d.1oktober.
Vi (Stine og Ulla) har haft vores lille ”kællingekonsortie” i et par år og har indtil nu kun skudt bukke. Planen var derfor at nu skal vi have skudt nogle lam og råer.
Stine fortæller:
Morgenen er meget diset, men spændingen er ikke mindre af den grund. Vi har ikke siddet længe før Ulla sender en sms om rå og lam. De kommer ganske rigtig ud på marken, hvor de roligt går og esser. Vi har begge 2 glæde af dem rigtig længe. Men ingen af os føler dog trang til at skyde, de får lov til at nyde en dejlig dag.
Vi tager turen igen om eftermiddagen, men her sker der absolut ingenting. På vej hjem bliver vi enige om at næste dag skal der ske noget. Så på med vanten.
Om morgenen 2. oktober er vi klar igen. Det er om muligt endnu mere tåget end i går, men vi håber solen snart får magt.
Stine fortæller:
Da tågen omsider begynder at lette, efter en lille time, ser jeg 2 dyr der kommer ud af tågen, til venstre for mig. Jeg tager riflen op, og får det dyr i fokus som står tættest på, og i en rigtig god vinkel. Jeg tager sigte, afsikrer og så går skuddet og dyret forender. Det andet dyr er væk, jeg ser ikke hvor det forsvinder hen. Først nu kommer feberen, jeg kan hverken sende sms til Ulla eller få stigen til at stå stille, mit hjerte hamrer bare derud af.
Da vi kommer frem til dyret viser det sig at være en smalrå, så hvad det andet dyr er vides ikke. Det er ikke hendes lam, selvom det så noget mindre ud
Ulla fortæller:
Kort efter at vi har sat os i vores stiger, ser vi 10-15 mennesker gå rundt i kanten af vores revir. Stine sidder tæt på dem, og hun forsøger at vinke dem væk. Det giver jo en vis utryghed, selvom det ser ud til, at de holder sig inde på deres egen jord. Jeg sidder langt fra dem, og der er bar mark mellem mig og dem. Alligevel sender jeg en sms til Stine, om ikke det er ubehageligt, eventuelt at skyde med de folk der. Idet jeg lægger telefonen, ser jeg et dyr stå 80-100m lige foran mig. Det er et lam som kigger sig tilbage, tydeligt stødt af de folk. Da lammet står på helt åben mark og der er langt til skoven, hvor der kunne gemme sig nogen, beslutter jeg mig for at skyde. Lammet løber kort i en lille rundkreds og falder om forendt.
Det viser sig at være et bukkelam, og et meget lille et, skudt fint gennem lunger og hjerte. Stine driller og kalder det en hare, men jeg er ganske tilfreds alligevel.
Sikke en dag. Vi har begge haft held og alt er gået godt. På hjemvejen ser vi en flok krondyr i Amagerhuse som kronen på værket.
Sikke en dag. Vi har begge haft held og alt er gået godt. På hjemvejen ser vi en flok krondyr i Amagerhuse som kronen på værket.