Søndag 23.8 blev vi modtaget af Michael, vores PH (professionelle jæger) i lufthavnen i Windhoek, hovedstaden i Namibia. Det er 3. gang vi skal på jagt samt ferie i Namibia, men denne gang har vi udvidet turen til også at omfatte Botswana og Zimbabwe, hvor vi skal se Victoria Falls.

Michael er dansk , har firmaet Dana Safaris og har været bosat i Namibia siden 1986. Han råder over et jagt areal på38.000 ha farmland, det vil sige, at jorden også bruges til kødkvæg. Der er tale om fri vildtbane, idet vildtet har fri bevægelighed, enten under eller over indhegningerne. Jagten udgår fra hans camp som ligger i området. Sidste år blev en af farmene solgt og Michael mistede derfor sin camp. Han har nu købt et område og er ved at bygge en ny camp, hvor han også selv skal bo med sin familie.

Denne gang har Gerner ønsket at skyde en eller to bjergzebraer (Hartmanns zebra). De findes ikke på Michaels område men kun i bjergene vest for Windhoek i Khomas Hochland.

Michael har derfor lejet os ind hos Lumpi (ørkenræv), der har farmen Hilton. Lumpi har kvæg, får, geder og 37 kameler. Han arrangerer ture på kamelryg med overnatning i det fri. På hans jord, er der masser af vildt og bl.a. også bjergzebra.

Vi kører direkte fra lufthavnen, de 75 km til Hotel Hilton. Her bliver vi godt modtaget af Lumpi, som er et meget rart og behageligt menneske. Vi får frokost og en tiltrængt middagslur.

Herefter er vi alle enige om at vi lige så godt kan komme af sted på jagt. Vi ser masser af dyr, kudu, gemsbok, duiker, svin og pludselig zebra. 2 lange pürsch uden held, bjergzebra har meget store ører og de bruger dem! 3. gang får Gerner held, han får sat en god kugle men den må lige have en til, så ligger den der. Et meget smukt dyr, helt anderledes end steppezebra (Burchells zebra). Efter en god middag, som Lumpi selv lavede, var det på hovedet i seng, det trængte vi til.

Herefter er vi alle enige om at vi lige så godt kan komme af sted på jagt. Vi ser masser af dyr, kudu, gemsbok, duiker, svin og pludselig zebra. 2 lange pürsch uden held, bjergzebra har meget store ører og de bruger dem! 3. gang får Gerner held, han får sat en god kugle men den må lige have en til, så ligger den der. Et meget smukt dyr, helt anderledes end steppezebra (Burchells zebra). Efter en god middag, som Lumpi selv lavede, var det på hovedet i seng, det trængte vi til.

 

Næste dag tog vi af sted kl. 7, uden morgenmad, det undrede os lidt. Gerner og Michael går efter flere forskellige flokke zebraer men uden held. Endelig går de efter en flok på 5 dyr, der går over en dyb slugt. Gerner må ikke skyde det første dyr i flokken, som er førerhoppen, eller det sidste dyr som er førerhingsten. Han får til sidst hold på flokken og skyder til det midterste dyr på ca. 250 meters afstand.Kl.7.40 har Gerner skudt den anden zebra. En perfekt hjertekugle som nærmest flækkede hjertet i to dele, så vi senere, da den blev brækket. Den gik 20 m og faldt om, forendt. Mens vi stod og beundrede zebraen, begyndte Lumpi at dække op til morgenmad på ladet af hans truck. Han havde smurt madder, kogt æg, lavet kaffe og oven i købet husket mælk til min kaffe! Det var en fantastisk oplevelse, at spise morgenmad ude i bjergene, ved siden af en perfekt skudt zebra.

Om eftermiddagen tilbyder Lumpi Gerner, at skyde en gemsbok gratis. Han skal bruge kødet til mad og som han siger, vil det ikke være nogen oplevelse for ham selv, bare at skyde et ”maddyr”. Han kan se, at Gerner ikke går på jagt bare for at skyde, men at jagten i sig selv er det vigtigste. Vi så desværre ingen gemsbokke den eftermiddag men selvfølge en masse zebraer. Han tilbyder også Gerner at skyde en gepard, hvis vi møder en. Nabofarmen havde 8 geparder i fangenskab og da farmen blev solgt, lukkede den nye ejer alle geparderne ud og nu er de til stor gene for bl.a. Lumpi, da de tager hans lam og kalve. Vi møder desværre ingen geparder men til sidst får Gerner dog skudt en sjakal, dem skyder man nærmest som pligt. De har ofte skab og er i øvrigt et skadedyr.

Næste morgen pakkede vi vores grej og tog afsked med Lumpi. Vi havde et par timer i Windhoek, mens Michael købte ind. Windhoek er den nærmeste by og ligger omkring 140km. fra campen som hedder Esperance.

Om eftermiddagen kørte vi ud i bushen, så masser af gemsbokke og vortesvin. Gerner får skudt en meget flot steinbok, som Michael mener, er tæt på Rowland Ward medalje. Den falder i skuddet, vores lejede riffel, en Voere 300 win mag med en 13 grams oryx kugle, er lige stor nok til så lille et dyr.

Næste morgen kl.5.30 bliver vi vækket med kaffe på sengen, af Jolene, som står for mad, rengøring, tøjvask og alt andet praktisk i campen. Efter morgenmaden, som altid består af æg og bacon samt friskbagt brød, kører vi af sted. Gerner har igen fået til opgave at skyde en gemsbok til fryseren. Det blev en uheldig morgen. Gerner fik purschet sig ind på en flok og fik skudt på en, som vi dog ikke fandt den dag. Bagefter forsøgte Michael sig på en anden gemsbok, som vi heller ikke fandt.

Om eftermiddagen tog George (Michaels tracker) Gerner og jeg af sted og satte os på anstand efter vortesvin. Vi sad ved et vandhul hvor der gik køer rundt, de distraherede lidt i starten. Efter et stykke tid kunne jeg høre nogle lette trin, der ikke kunne stamme fra køer og ganske rigtigt kom der en god keiler gående. Han stillede sig selvfølgelig bag et træ og stod længe og sikrede. Jeg kiggede på George, lige for at være sikker på at den er skudbar. George nikkede og lige efter kommer vortesvinet frem. Jeg skyder og grisen løber. Gerner har siddet med videokameraet for at filme forløbet. Han råber at jeg skal skyde igen men mit ”skydehul” er ikke ret stort, så jeg kan ikke komme fri til at skyde igen. Gerner får riflen og skyder med fri hånd og videokamera. Vi kan se at grisen falder kort fra det sted hvor jeg ramte den første gang. George og jeg skynder os af sted og finder den fint forendt. Den er ramt med en fin bladkugle og en kugle i lysken. Jeg mener jo at bladkuglen er min og George mener heldigvis det samme.

Om eftermiddagen kørte vi af sted igen efter gemsbok og duiker. Vi så masser af eland og en såret skildpadde men ingen gemsbokke. Gerner får skudt endnu en sjakal.

Torsdag morgen er planen at vi kører til en anden farm, Okahua. Her har de black wildebeest, og sådan en har jeg ønsket mig. Vi havde tre lange pürsch efter forskellige flokke men de er meget uberegnelige. Ofte løber de bare rundt mellem hinanden, hvorefter de pludselig styrter af sted, og nogen gange kommer de tilbage til det sted de lige er rendt fra. Vi var tæt på at opgive, det var ved at blive rigtig varmt og til sidst blev vi enige om at give det ½ time til, hvorefter vi ville opgive. Vi forsøgte os med anstand, hvor George kørte rundt om en flok for at forsøge at trykke dem hen til os, men uden held. Til sidst parkerede vi i nærheden af en flok og satte os til at vente. På et tidspunkt var flokken ca. 200m fra os og vi kunne få øje på i hvert fald to gode tyre. Men de gik hele tiden rundt om hinanden og tyrene var aldrig fri. Pludselig kom den ene tyr fri og jeg skød. Gerner sad igen med videokameraet men desværre optog hele forløbet ham så meget at man ikke ser skuddet på filmen, kun himmel og jord. Men hans stemme sagde alt: Den er godt ramt! Den er faldet nu! Og det var den, den løb 50m og faldt forendt om.

Michael havde travlt med opbygningen af campen, så han spurgte om det var ok at vi satte os på anstand eventuelt sammen med George. Det synes vi var helt ok, vi havde jo stort set fået det vi var kommet efter.

Vi kom derfor af sted alene om aftenen. Vi satte os på anstand for enden af en stor sø lige i nærheden af campen. Kort efter kom en stor keiler ned til søen og Gerner forsøgte at pursche sig ind på den, men han fik hele tiden den nedgående sol, som spejlede sig i søen, i øjnene. Til sidst, dahan endelig kunne se den ordentligt, skred den. Da solen gik ned, kom George og hentede os. Om aftenen, da vi sad om bålet med vores gin-tonic og ventede på maden, var stemningen helt i top. Dejlig dag!

Næste morgen gik vi efter gemsbok igen og jeg har fået mod på en steinbok. Vi ser en enkelt, men den står så skjult, atjeg ikke kan komme til den. Så ser George gemsbokke, han kan se dyr som vi andre skal have kikkert for at se. Gerner og Michael går ud efter dem og Gerner får skudt en fin et års kalv, skudt fint på halsen, så der ikke går kød til spilde. Den falder i skuddet og skal nok smage godt!

Senere får George øje på en masse gribbe der svæver i luften. Vi kører derhen og finder resterne af den gemsbok Gerner skød i forgårs. Der var kun rygraden, kraniet og hornene tilbage. Det er utroligt så hurtigt gribbe, sjakaler og andre kan ribbe et stort dyr. Vi tog hornene med hjem, dem får vi sammen med de andre trofæer. Gemsbokken lå ca. 500m fra hvor Gerner skød den, men det er ikke unormalt for gemsbokke, at rende 500m selvom de er dødeligt skudt.

Om eftermiddagen ville vi gerne sidde på anstand for enden af søen, i håbet om at det store vortesvin kom tilbage. Inden vi tog af sted bad Gerner mig om at gå ned til søen og lige kigge om der skulle være noget. Det var der! Grisen stod fint på den anden side af søen. Der var for langt at skyde over, fra campen, så vi løb op efter Michael eller George og endelig fandt vi dem. Vi kørte hurtigt ½ vejs rundt om søen og løb, klatrede og til sidst listede os op på dæmningen for enden af søen. Michael satte skydestokken op men Gerner smed sig på jorden, fik et grimt anfald af feber men fik samlet sig og skød grisen. Den satte af og fik et skud til, som dog ikke ramte. Så stillede den sig og var sikkert færdig men Gerner gav den lige et skud til og så var den i hvert fald helt færdig. En kæmpemæssig gris med tænder på næsten 30 cm. Meget flot!

Resten af aftenen sad vi på dæmningen, gik lidt rundt og fandt en masse huler, lavet af hulepindsvin. Sidste morgen kørte vi ud efter en steinbok eller et vortesvin til mig samt eventuelt endnu en gemsbok (Michael skulle have 5 gæster ugen efter). Gerner og Michael purscher efter et vortesvin, som falder fint i første skud. Flot keiler men ikke så stor som den første. Om eftermiddagen kører vi ud efter samme opskrift. Vi ser ikke ret mange dyr og ingen vi får lyst til at gå efter.

Til sidst sidder vi bare og nyder aftenen. Solen er på vej ned og himlen ualmindelig smuk. Så kommer der et vortesvin rendende. Selvom Gerner ved, at man ikke kan pifte et vortesvin til stop, gør han det alligevel samtidig med at han rækker mig riflen. Selvom grisen ikke burde have stoppet, gjorde den det og jeg skød i det samme. Den faldt på første kugle, helt perfekt. Vi drikker en medbragt øl, nyder aftenen i bushen og den flotte solnedgang. Da vi kommer hjem til campen, får vi frisk gemsbok mørbrad, ualmindeligt lækkert!

Næste morgen kørte Michael os tilbage til lufthavnen, hvor vi fik vores lejede bil. Herefter starter anden del af ferien hvor vi er på egen hånd.

Rejse på egen hånd