Torup Sogns Jagtforening har deltaget i Julemarked på Grønnessegaard d. 29. og 30. november. I år var der en mulighed for at se jagthunde i arbejde med sporsøgning og finde frem til døde fugle. Vi serverede en dejlig vildtsuppe, der var noget for børnene og man kunne komme på jagt i en skydesimulator samt se flåning og forlægning af vildt. Bestyrelsen vil gerne sige tusinde tak til alle medvirkende - I gør et stort arbejde for foreningen. Håber alle er friske igen i 2015.
 
Glædelig jul og godt nytår.
 
Med venlig hilsen
Formand Hans Jørgen Andersen

Den 11-10-2014 havde Torup Sogns Jagtforening en Flugtskydning , på Kongsgården .
Vi havde et fantastisk efterårsvejr , med fuld sol hele dagen.
Vi kan se på antallet af skytter, at vi kommet ind i jagtsæsongen , men de skytter som var til stede , udviste stor skydelyst , så det var en hyggelig dag .
Vinder på skydevognen blev hos herrerne Simon Åbank og hos damerne blev det Sanne Henriksen .
På bagduer/sideduer blev Lasse Rye vinder og Sanne Henriksen vandt igen hos damerne . Hubertushuset havde stillet sponsorgaver til rådighed og denne gang var det flotte skjorter .
Foreningen havde et lille lotteri , hvor det var muligt at vinde en dags jagt i Statsskoven og medlemmer får mulighed i uge 42 , på vores hjemmeside , at købe lodder til denne jagt . Birger Jørgensen står for den del.

Stor tak til alle medvirkende .
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen

Torup Sogns Jagtforening var ude efter ræv , krage og skade den 27-9-2014 . Vi drev 4 såter med 10 hunde uden at vi så skyggen af en ræv , dog blev der set en del råvildt nogle få fasaner og et par harer . Vi havde flot solskin til vores jagt og vi kunne godt havde brugt lidt flere skytter , til at dække op. Verner Jensen havde lavet kogesild og der var også kaffe med kage . Jeg er sikker på , at alle deltagere havde en hyggelig dag . Tak til alle medvirkende , samt lodsejere som lægger jord til .
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen

Torup Sogns Jagtforening havde deres september skydning på Kongsgården den 13-09-2014.
Vi havde flot efterårsvejr til vores skydning . Der var lidt mindre skytter , end der plejer , men til gengæld gik dem der var kommet til makronerne . Foreningen solgte 63 serier i alt. Vinder på den store skydevogn blev Preben Aabank med 21 træf hans søn Martin skød også 21 duer men måtte bruge 2 skud mere , så det var tæt. Bagdue / sidedue blev vundet af Dennis Jørgensen med 14 træf af 16 duer .
Bestyrelsen er glade for , at så mange kommer for at skyde / hygge sig , når der er mulighed for det . Tak til dem som hjælper , uden jer kan det ikke lade sig gøre.
 
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen

12-4-2014. Torup Sogns Jagtforening, havde deres forårsskydning på Ellingegaard.
Vi havde flot solskin på dagen. Der var pres på alle kastemaskiner, dagen igennem. Den ene af vores maskiner, brød dog sammen da vi var halvvejs, der gik et leje.Allan Eriksen havde pølser og brød klar, når skytterne kom tilbage fra banerne.    
Preben Åbank og Flemming Olsen vandt hos herrerne og Helle Rye og Regitze Jensen vandt hos damerne.
Bestyrelsen takker for det gode humør hos alle, samt en tak til dem der gav en hånd med.
På bestyrelsens vegne.
Formand Hans Jørgen Andersen.
 
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen

Vildt arrangementet afholdt i restauranten tilhørende Asserbo Golfklub, Bødkergårdsvej 9, 3300 Frederiksværk, blev en uforglemmelig aften med foreningstrut samt en forrygende flot og velsmagende vildt menu, frembragt af husets kreative kokke. Vinene hertil blev præsenteret af Jan Eriksen fra Skjold Burne.

Desuden fortalte Arne Larsen lidt om golfklubben og dens historie m.m.
Aftenen sluttede af med Kim og Peter som gav os et godt indblik i at jage sika i Irland. Komentarer til aftenen er mere end velkomne herunder!
Vildtmenuen:
 
Bagt sellerisuppe med varm røget grågås bryst
-oOo-
Rilette af gås med blommechutney samt en lille frækkert af sneppe eller agerhøne
-oOo-
Farseret fasanbryst med soufflefars på spidskål med kraftig sky og bagte hasselnødder
-oOo-
Dådyr ragouth med mos af kartoffel og persillerod samt stegt kølle, bagt pastinak og råsyltet brombær
-oOo-
Æblekreation til kaffen

11-1-2014 Torup Sogns Jagtforening havde deres sidste jagt i denne sæson. Vi drev 4 såter og så en del vildt. På lossepladsen havde vi en ræv, som gik i grav. I Amagerplantagen blev der skudt til sneppe og fasan, det blev der ikke noget ud af. På Hvidlandsgården forlod en stor ræv såten, uden at den blev beskudt.
Efter jagten kørte vi til klubhuset, hvor Gert stod klar med sammenbragt  råvildt og dåvildt med kartoffelmos, samt kaffe og kage, det smagte super. 26 jægere var med rundt på Halsnæs i let regnvejr, men med højt humør. Tak til alle deltagere samt lodsejerne.
Med venlig hilsen
Hans Jørgen Andersen