Grisejagt

Vi var samlet til foreningens 80 års jubilæum – et til UG med kryds og slange arrangement, med faciliteter og flugtskydning, som bestyrelsen havde sørget for - med spidstegt pattegris, som Finn og Victor sørgede for -  med tilbehør som Gert havde sørget for  og højt flot solskinsvejr, som formanden egenhændigt havde sørget for J, da Bo, Henrik og jeg faldt hen i en sludder, hvorunder Bo spurgte henkastet, om jeg var riffeljæger.
Jeg bekræftede og skulle til at begynde på en længere udredning om grunden – fordi jeg oprindeligt ville have taget prøven som buejæger.
Inden jeg var kommet så vidt stod jeg med en invitation fra Bo til en vildsvinejagt i Sverige.
Det blev til en uforglemmelig weekend midt i september.
Ved vores ankomst havde en svensker fra jagtlaget lavet elgret til os, og ved mørkningstid, satte vi os ud på vore poster.
Helt straight – skete der absolut intet på min post – bortset fra at kl. 2100 startede foderautomaten med et skrald – hold da kæft hvor blev jeg vågen.
Et skud langt borte – men det kunne da ikke være fra os – eller hyr?
Bo hentede mig ved 0030 tiden. Det viste sig , at det var ham, der havde skudt en lille ”Webergris”, som en af svenskerne i laget havde bestilt til kalas.
Ved hjemkomst skulle vi lige afreagere og så til køjs, hvorefter vi lå og ævlede løst i 1 times tid.
Tidligt op og så en ”lægge bunden morgenmad” og så ud i et tårn på bukkejagt.
Vi sad ca. 300 m. fra hinanden og jeg skannede terrænet uafbrudt for bevægelser.
Jeg havde netop sms`et til min viv og set efter endnu en gang, da der gik 2 grise ca. 75 m. væk foran mig.
Jeg tog riflen op og drejede mig samtidig med at jeg afsikrede og fangede den største i kikkerten.
Den var f.nme stor, og jeg havde den perfekt på bladet og slap kuglen. Grisen gik ned i skraldet.
Min riffel er med mauserlås, som skal hà tærsk ved genladning.
Det fik den ikke nok af og det afskudte hylster satte sig fast i udkastet. Mens jeg sad og rodede, holdt jeg øje med grisen, der stadig sprællede.
Endelig fik jeg genladt og grisen lå stille.
Jeg steg ned fra tårnet og gik frem til grisen – en keiler af pæn størrelse. Bo havde hørt skuddet og opgav egen jagt. Han var ligeså jublende glad som jeg.
Anslog grisen til ca. 50 kg.
Han forklarede, at størrelsen på grisen i kikkerten jo nok skyldtes, at jeg havde glemt at sætte den frem fra om aftenen J
Vi var ude igen lørdag aften uden resultat og havde planlagt en bukkejagt søndag morgen, men besluttede, at vi havde haft en 200%s oplevelse, så vi vendte verdenssituationen i stedet over en god brunch.
En på alle måder dejlig weekend, som jeg er meget taknemmelig for.
 
Min viv gav i øvrigt tilladelse til, at jeg anvender en betragtelig del af min postarbejderindkomst på at få den bringemonteret.
Ps.
Det er svinet, der ligger ned.
 
Mjh
Demuth