Elgjagten 2006.

Hövidstorp, elgjagten 2006

Hövidstorp, elgjagten 2006

 Klaus blev inviteret til at deltage i elgjagten. Da han var ny mand på området, var han heldig at få pass, som var nemt at finde. Det kan ellers være svært i de Svenske skove, da der kan være langt at gå, fra man bliver sat af, til man finder vej gennem skoven til posten.

 Forventningerne var som altid høje, og kun efter knapt en time kom der en melding over radioen; Klaus, der er besøg på vej. Kort efter bragede det i den ellers så tyste skov. Klaus kom ind over radioen; Jeg har ramt, den segnede, men den er gået. En anden kom ind over radioen; Jeg hørte det knagede og bragede, men så blev der stille. Fint, kom det fra jagtlederen; Vent ti minutter, før i går på spor. Efter et kvarter kom så den befriende melding; Den ligger her, jagten er slut, og det er en fin 5- takket tyr. Herefter samledes vi alle på vendepladsen ved lille Myren. Efter det traditionelle ritual med grangren i hatten og en lufttur, gik vi i gang med at tage ud og få den slæbt op, så vi kunne læsse den. Vi kørte ud til en god ven, hvor vi kunne få den op og hænge. Da vi har en slagter i selskabet, var den hurtigt flået og hængt op til modning og videre forarbejdning. Ikke mindre end 200 kg. Dejlig elg.

 Så var det hjem til en dejlig frokost, da vi ikke skulle mere på jagt denne gang. Vi har kun licens til et voksent dyr, hvilket var en skam, da der blev set 4 elge mere, hvoriblandt der var en 10- takket tyr. Nuvel; den er der måske til næste år, og så kan det jo være den er blevet til en 12-14 takker.

 

Indsendt af, og med jægerhilsen

Verner Jensen