STATSSKOV JAGT d.14-12-2018

Fredag morgen kl.09.00 var der mødetid for 4 medlemmer fra Torup Sogns Jagtforening, vi mødte op på p-pladsen ved Grønnessegaards indkørsel sammen med  ca. 25 andre jægere fra Nordsjælland. I fint vejr tørt og koldt holdt NS parole ang. Dagens jagt som omfattede 6 såter, ved opråb blev det klart at der manglede 6 mand lidt trist at de ikke havde meldt afbud. Alle fremmødte blev grundig informeret af Niels Worm, med opfordring til at passe på hinanden. Vi startede med at køre ud i Brødemose skoven, her var forberedt 2 såter, på den første var der ikke noget resultat den anden var derimod rigtig spændende, der blev leveret 2 rådyr og Jacob leverede 1 stk. Sneppe, hans første, der blev set både ræv og flere rådyr. Vi fortsatte derefter til Ullerup Skov hvor vi havde en fantastisk såt, det vrimlede med dyr, jeg nedlagde mit første rådyr med hagl da vi forlod såten for at spise frokost, lå der flere dyr langs vejen, det vat en rigtig fin oplevelse. Efter en hyggelig pause med kartoffelmos med kødsovs, kaffe og småkager fortsatte vi over på den anden såt hvor jeg ikke ved om der blev leveret et par snepper, dog var oplevelsen ikke mindre da vi havde 11 stk. kronvildt som bevægede sig rundt i midten af såten Den sidste såt var i Grønnesse skov hvor der blev skudt 1 stk. fasan og der blev eftersøgt 1 stk. råvildt som jeg ikke ved om det blev fundet. Parolen blev afholdt midt i skoven og som det ses på billedet var der 3 Snepper, 1 fasan, 4 lam, 2 råer og en stor rå (buk). A lle takker NS for en rigtig fin dag, Michael, Karl, Jacob og Birger

Julemarked på Grønnessegaard 2018

Torup Sogns Jagtforening havde igen i år en stand på Grønnessegaard Gods julemarked.

Foreningen havde opsat en elgbane og en lerduebane, så man kunne prøve at skyde til lidt forskelligt, det er ikke altid så nemt, som det ser ud. Vi havde også følekasser og et juletræ med forskellige effekter, som børn skulle gætte. Alle blev belønnet med en lille præmie. Vi havde også vildtsuppe og fasaner til salg. Ude på pladsen havde vi udlagt en kunstgrav til ræve, og en gravhund til at gå i graven. Dette krævede dog mange stykker pølser.

Vores reguleringsjæger havde forskellige former for fælder med, samt 2 mink som var gået i fælden, på et tidligere tidspunkt. De fleste syntes, som mig selv, at minken ikke hører hjemme i den danske natur, da de stort set tager alt, som kommer i deres snuder. Der var nogle enkelte, som syntes at det er synd, at fange disse dyr i fælder og det er da helt o.k  da det er et frit land vi lever i. Jeg vil slutte med, at Inga fra Roskilde vandt en præmie på hendes gæt på 1052 patronhylstre og der var 1040 hylstre i sækken. Stor tak til alle besøgende og dem som river flere dage ud af kalenderen, for at vi kan gøre lidt god reklame for fortsat jagt i Danmark.

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand for Torup Sogns Jagtforening.

KLIK PÅ FOTO HERUNDER!

Torup Sogns Jagtforening havde deres sidste skydning i år. Vi skød som vanligt på Kongsgården, og vi havde regn og stærk blæst hele dagen. På trods af vejret havde vi omkring 20 skytter igennem og vi solgte 18 serier på den lille vogn og 23 på den store, så det var fint. Arne Larsen vandt på den store vogn med 19 træf og Vagn Olsen vandt med fuldt hus, på den lille vogn. Så det var fin skydning. Der var mulighed for at købe lodder, til en jagt i Statsskoven og de 2 pladsen blev vundet af Michael Jeppesen og Karl Ryborg, tillykke med det. Tak til skytter --medhjælpere og Jesper Jensen som lægger jord til vores skydning. Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen Formand.

KLIK PÅ FOTO HERUNDER!

Torup Sogns Jagtforening havde deres første rævejagt, i denne sæson, lørdag den 29-09-2018. Vi var 19 skytter og hundefolk som skulle drive 4 såter på Halsnæs, og vi fik da set en del vildt dagen igennem. Vi tog Hvidlandsgården som 3 såt og der var 2 ræve hjemme, desværre gik de under jorden, så hundene kunne ikke få dem ud. Vi sluttede på Kongsgården hvor Henrik var klar med kogesild og røde sild samt kaffe med kage.. Super hyggelig dag med fint september vejr. Tak til alle medvirkende. 

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen Formand.

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER!

Torup Sogns Jagtforening havde flugtskydning, på Kongsgården, den 15-09-2018.

Vi havde en let byge, lidt før skydning, så det var super. Vi solgte 30 serier på den store vogn og 30 serier på den lille. Jens Mundt fik førstepræmie på den store vogn, med 22 træf og 25 skud. Der var flere som ramte 22 duer, men brugte flere skud end Jens.

På den lille vogn kom formanden til at skyde 15 duer af 16 med 18 skud og Jens Mundt skød også 15 duer men brugte 19 skud. Jeg vil lige sige at jeg skrev ikke selv sedlen med træffere. Vi fik en præmie sponseret af Hubertushuset, tak for det, tak til skytter, medhjælpere og Jesper Jensen, som lægger jord til vores skydninger. Vi skyder igen lørdag den 27-10-2018 fra kl. 9.00 til 13.00. 

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER!

Torup Sogns Jagtforening havde den første skydning på Kongsgården lørdag den 4-8-2018.

Dejligt at se så mange skytter komme ud og få trænet deres færdigheder, inden den kommende jagtsæson. Vi solgte 34 serier på den lille vogn og 34 serier på den store vogn. Jens Mundt gjorde rent bord med 22 træf af 24 på den store vogn og 16 af 16 på den lille vogn, flot skydning. Vi så også et par nye folk i dag, og de blev også og hjalp med oprydningen, det var fint. Stor tak til skytter og medhjælpere for en hyggelig dag. Næste skydning er lørdag den 15-09-2018 og vi starter kl. 9.00 alle er velkommen. Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen Formand. KLIK PÅ BILLEDET HERUNDER.

De tre jagtforeninger i Halsnæs kommune var en tur på stranden for at se, om der var skyllet patronhylstre og haglskåle ind på vores lokale kyster . Der deltog 22 friske personer, som havde lyst til en frisk tur langs kysten. Vi har taget omkring 12 km. kyst linje med start omkring 2,5 km. vest for Gråstenvej og helt ud til Grønnesse skov. Der blev fundet 15 patronhylstre ( det er 15 for meget) og 30 haglskåle , men vi kunne fylde en hel trailer fuld med gamle fiskenet- plastik og meget andet . En gammel smadret kano blev det også til. Vi blev samlet igen, hos strandjægerne hvor der blev serveret pølser med brød samt øl og vand. Stor tak til dem, som havde lyst til at bruge 3 timer af deres lørdag, til et godt formål. 

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand

Torup Sogns Jagtforening havde deres sidste drivjagt i denne sæson, lørdag den 20-01-2018. Der var 22 hundefolk og skytter med rundt, hvor vi drev 4 såter. På lossepladsen blev der lettet 2 haner hvor den ene blev nedlagt, af Frederik Hoffmann i et skud. Vi havde en stor såt ude på Ellingegaard, hvor der blev skudt til fasan uden der skete noget ved det, men der hvor formanden havde sat sig selv, kom en stor han ræv i fuld fart. Det skulle den ikke havde gjort, for den kom med på paraden. Vi var derefter på Skovgården hvor Arne Larsen nedlagde en sneppe i et skud, det var flot. Efter jagten var der gullach suppe samt kaffe og kage. Tak til Hundefolk og skytter samt de lodsejere der lægger jord til foreningens jagter.

På vegne af bestyrelsen.

Med venlig hilsen Hans Jørgen Andersen

Formand.