Torup Sogns Jagtforening havde en stand på Grønnessegaards første julemarked.
På foreningens stand kunne man skyde med lasershooter og der var varm fasansuppe. Man kunne også se og spørge til udstoppede dyr og fugle samt prøve en lille jagtsti.
Jeg kan ikke sige hvor mange gæster vi havde, men sommetider blev vi løbet over ende.
Søndag blev den bedste stand kåret,- og det blev sku’ vores.
En stor tak til Ditlev Hasselbalch, som har fået ideen til julemarkedet.
Der skal lyde en stor tak til de medlemmer som har brugt lørdag og søndag på foreningsarbejdet.
Glædelig jul og et godt nytår ønskes alle medlemmer og deres familie.
P.B.V.
Hans Jørgen Andersen.
Formand.
Torup Sogns Jagtforening afholdte deres juleskydning den 4-12-10 det foregik på Kongsgården. I år lå der masser af sne, så vi måtte opgive at få skydevognen ud på marken.
Vi fik dog sat den op så man kunne skyde bagduer og venstre sideduer. Samtidig havde vi vores 2 andre maskiner i gang med samme duer. Der var en del skytter som havde trodset kulden, for at hygge sig med jagtkammerater og skydning.
Man kunne købe pølser gløg og æbleskiver.
Formanden siger tak til skytterne og ikke mindst til de medlemmer, som lavede alt arbejdet.
Formand.
Hans Jørgen Andersen.
Vinder af herrerækken blev
Lasse Jørgensen.
Vinder af Damerækken blev
Sanne Henriksen
Torup Sogns Jagtforening afholdte deres anden jagt i denne sæson, lørdag den 6-11-10.
30 m/k var mødt frem. Der var planlagt 4 såter og der blev afgivet skud i dem alle. På paraden lå der 2 duer-4 fasaner og en ræv, Jens Bay blev dagens mand. Lennart Nielsen havde lavet gullaschsuppe med brød og derefter var der kaffe og kage.
Foreningen vil gerne takke skytter-hundefolk og lodsejere.
På bestyrelses vegne.
Hans Jørgen Andersen
Formand.
Torup Sogns Jagtforening afholdte deres første drivjagt i denne sæson, den 25-9-2010.
Der var mødt 23 jægere og hundefolk frem, til en hyggelig jagtdag. Vi skulle drive 4 såter, der blev set ræv i de 2 første såter, og masser af fasaner og råvildt. Hundene fik ikke ræven ud til skyttekæden, så det kan være vi ser den senere. Den sikre såt stod på Verner Jensens kogesild, det var ikke så ringe en'da!- og derefter kaffe med hjemmebagt kage.
Vejret startede med lidt småregn, men blev senere til fint solskin.
Tak til alle de fremmødte.
Hans Jørgen Andersen formand.
Torup Sogns Jagtforening havde deres september skydning på Kongsgården den 11-9-2010.
Rigtig mange skytter havde fundet vej til Kongsgården, for at prøve at få ram på en lerdue. Det er bare super at så mange jægere kommer for at støtte foreningen.
Lennart havde travlt med at sælge kort og patroner hele dagen. I alt blev der solgt 39 serier til skydevognen og 48 serier til bag/sideduer.
Vinder hos herrerne blev Jørgen A. med 21 træf.
Vinder hos damerne blev Sanne H. med 17 træf.
Vinder af bag/sideduer blev Tommy N. med 15 træf ud af 16.
Samtidig vil jeg gerne takke alle medhjælpere.
Mvh. Hans Jørgen Andersen
Formand for Torup Sogns Jagtforening.
Torup Sogns Jagtforening afholdt deres forårsskydning d. 17-4 på Ellingegård.
Der var stor søgning af både nye og gamle medlemmer, som havde lyst til at få luftet haglbøssen.
Birger Jørgensen havde fuld fart på salg af skydekort og patroner dagen igennem.
Skytterne blev rigtig sultne af al den skydning, så der var også gang i pølsesalget.
Sanne Henriksen fik en førsteplads på skydevognen og på bagduer/sideduer i damerækken-
Hos herrerne vandt Jens Ole på skydevognen og Erik vandt bagduer/sideduer.
Der er en lille præmie til vinderne, tillykke med det.
Som formand vil jeg takke de fremmødte og især de hjælpere som får det hele til at fungere.
Også tak til Martin Nielsen for at lægge jord til vores skydning.
Mvh. formand Hans Jørgen A
Torup Sogns Jagtforenings sidste jagt for denne sæson, blev afholdt d.23-1-10 vejret var med dagsfrost og frisk vind, ja det var koldt,36 m/k var mødt op for at blive drevet lidt rundt på Halsnæs. Vi startede med Rorup mosen og Kongsgårdsmosen, disse var gode at drive, fordi de var frosset til. Derefter tog vi Amagerplantagen-Stenhøjgård og sluttede på Ellingegård.
Vi så meget vildt i løbet af dagen og på paraden lå 2 ræve og 5 flotte haner.
Jeg vil som formand benytte lejligheden, til at takke medlemmer og andre, ikke mindst de lodsejere som lægger såter til de jagter som foreningen afholder, for uden deres velvilje kan det blive svært at drive en jagtforening. Vi ses i den nye sæson.
P.B.V. Formand Hans Jørgen Andersen.